Klokken 11.20 den formiddag, invasionen begyndte, begav Zelenskyj og hans livvagter sig ned i præsidentkompleksets stueetage, hvor hans rådgivere havde samlet en gruppe journalister i et presselokale uden vinduer. Præsidenten var stadig klædt i jakkesæt og skjorte med flip, men hans budskab havde ændret sig i løbet af disse første få timer af invasionen. Da han stillede sig op på talerstolen, så ukrainerne ikke længere det anspændte og let nedladende smil hos en leder, der bad dem forholde sig roligt, blive hjemme og afvente yderligere instruktioner. Zelenskyj bad nu sit folk yde modstand og være med til kæmpe på enhver mulig måde. Alle, der tidligere havde været soldat, skulle straks melde sig til rekrutteringskontorerne og lade sig indrullere i hæren. Alle, der var sunde og raske nok til at give blod, skulle gøre det på deres lokale hospital. Enhver, der ønskede en maskinpistol, sagde Zelenskyj, skulle gå hen og få en udleveret fra de uddelingsposter, der var ved at blive etableret rundtomkring i byen. »Vi udleverer allerede nu våben, og det vil vi blive ved med at gøre til enhver, der ønsker at forsvare vores land«.
från
Der var panik og kaos i Kyiv, da Rusland fra snart to år siden i et voldsomt angreb overfaldt Ukraine. Russerne gik målrettet efter den ukrainske hovedstad, hvor præsident Volodymyr Zelenskyj og hans stab i løbet af få timer skulle beslutte sig for at kæmpe eller flygte. Den amerikanske...
politiken.dk